Skagen Havn uddeler 3 sponsorater

Skagen Havn uddeler 3 sponsorater

10. oktober 2023

Skagen Havn råder over en årlig pulje på kr. 25.000,- og også i år har havnen modtaget mange gode ansøgninger. Skagen Havn ønsker at støtte lokale initiativer og arrangementer, der kan bidrage til fællesskabet og udviklingen i lokalområdet. I 2023 har Skagen Havn valgt at tilgodese 3 ansøgere.

Skagen Motionscenter – modtager 10.000 kroner
Skagen Motionscenter har ansøgt om tilskud til nye møbler, samt lamper i deres café område. Skagen Motionscenter er en forening der drives af frivillige, ejes af medlemmerne og til dagligt ledes af en ulønnet medlemsvalgt bestyrelse.

Klitkoret – modtager 5.000 kroner
Klitkoret i Skagen kan i år fejre 40 års jubilæum og der vil i den anledning i løbet af efteråret/vinteren blive afholdt flere koncerter rundt omkring i Skagen. Midlerne skal bruges at dække udgifter i forbindelse med afholdelse af koncerterne.

Sjömanskyrkan i Skagen – modtager 10.000 kroner   
Den svenske sømandskirke har ansøgt om tilskud til aktiviteter i forbindelse med afhentning og besøg af crewmedlemmer, sømænd og fiskere, uanset nationalitet.  
Kirken og aktiviteterne drives af frivillige kræfter og der ydes et stort stykke arbejde og en god service for kirkens gæster, der tilbydes gratis kaffe, hjemmelavede kanelboller, samt wi-fi.
De modtagne midler skal blandt andet bruges til kaffe og bageingredienser.
De frivillige i kirken bestræber sig på at være behjælpelige med gæsternes behov, som eksempelvis kan være kontakt til læge eller tandlæge.

Næste pulje sponsormidler uddeles i september 2024. Ansøgninger skal være Skagen Havn i hænde senest 10. september 2024.

Skagen Havn er en aktiv erhvervshavn med fiskeri, fiskeindustri, værft og servicevirksomheder i en hovedrolle. Aktiviteter knyttet til fiskeriet er kerneområdet, der også skaber omsætning.


Administration

Telefon: +45 98 44 69 11
Fax: +45 98 44 54 45
E-mail: sh@skagenhavn.dk

Adresse

Havnevagtvej 30
9990 Skagen
Danmark

Havnevagten

Døgnvagt telefon:  
+45 98 44 13 46

E-mail: hv@skagenhavn.dk