Skagen Beton øger aktiviteterne på Skagen Havn.

Skagen Beton øger aktiviteterne på Skagen Havn.

1. juni 2021

Skagen Beton har pr. 1. juni indgået aftale med Skagen Havn om leje af et 6000 m2 stort areal ved Krydstogtkajen. Området skal bruges som Bulk Terminal i forbindelse med import og opbevaring af sten og grus. Terminalen er allerede taget i brug, da sandsugeren DC Orisant i sidste uge lossede en last rågrus.  

I over 40 år har Skagen Beton fået sejlet det såkaldte rågrus til Skagen. Førhen har man benyttet et areal inde i den centrale del af havnen og senest et kajareal på den nye havneudvidelse til opbevaring, men med leje af de 6000 m2 ved Krydstogtkajen er det nemmere for skibet at losse og én af fordelene er, at det ikke længere ligger løst på kajerne.

Direktør for Skagen Beton Jens Jørgen Nielsen er glad for det nyerhvervede areal og han siger; ”Vi er meget tilfredse med den nye placering til opbevaring af rågrus. Denne gør at hele logistikken omkring videredistribuering får en lettere tilgang og vi slipper således for den tunge trafik ned igennem eksempelvis Vestre Strandvej.”

Hos Skagen Havn glæder man sig over den nye lejeaftale og Direktør Willy B. Hansen udtaler; ” Ved Skagen Havn er vi glade for at kunne bidrage til, at Skagen Beton kan optimere deres logistik i forhold til rågrus, og vi ser frem til et fortsat godt samarbejde”.

Skagen Havn har yderligere arealer til udlejning. Interesserede kan henvende sig til Forretningsudvikler Jesper K. Rulffs på tlf. 24294391 eller mail: jkr@skagenhavn.dk

Skagen Havn er en aktiv erhvervshavn med fiskeri, fiskeindustri, værft og servicevirksomheder i en hovedrolle. Aktiviteter knyttet til fiskeriet er kerneområdet, der også skaber omsætning.


Administration

Telefon: +45 98 44 69 11
Fax: +45 98 44 54 45
E-mail: sh@skagenhavn.dk

Adresse

Havnevagtvej 30
9990 Skagen
Danmark

Havnevagten

Døgnvagt telefon:  
+45 98 44 13 46

E-mail: hv@skagenhavn.dk