Grøn strøm på Skagen havn

Grøn strøm på Skagen havn

13. februar 2024

Fra 1. februar 2024 er alt strøm der sælges og anvendes ved Skagen Havn udelukkende grøn strøm.
Skagen Havn har samtidig sat prisen på strøm ned med 20 procent. Begge de nye tiltag er taget godt imod fra kunderne.

Det er den mere stabile elpris, som har gjort det muligt at skifte til grøn strøm, samtidig med at prisen sættes ned. Efter to turbulente år med meget svingende og generelt høje elpriser, er det igen mere ro på elmarkedet.

Vicedirektør ved Skagen Havn, Mikal Nielsen fremhæver at grøn strøm er efterspurgt blandt havnens kunder og at man ved dette tiltag sikrer, at kunne imødekomme kundernes behov, samtidig med at CO2 udledningen mindskes. Det er vigtigt, at så mange fartøjer som muligt kan kobles på landstrøm for at understøtte grøn omstilling, og herunder være med til at sikre fordele for miljø og nærmiljøet, mindre støj og mindre partikelforurening.  

Den grønne strøm booster processen og er dermed endnu et skridt på vejen mod den grønne omstilling, samtidig med at der i mange tilfælde vil være et prisbilligt alternativ til drift af skibets egen dieselgenerator.

For yderligere info kontakt Vicedirektør Mikal Nielsen på mn@skagenhavn.dk


Fakta:
Ved grøn strøm forstås strøm, der er produceret ved vedvarende energikilder som vindkraft, vandkraft, solenergi og/eller biomasse. Fælles for alle produktionsmetoder er, at de udleder minimalt CO2, sammenlignet med fossile energikilder, som kul, olie og gas.

Skagen Havn er en aktiv erhvervshavn med fiskeri, fiskeindustri, værft og servicevirksomheder i en hovedrolle. Aktiviteter knyttet til fiskeriet er kerneområdet, der også skaber omsætning.


Administration

Telefon: +45 98 44 69 11
Fax: +45 98 44 54 45
E-mail: sh@skagenhavn.dk

Adresse

Havnevagtvej 30
9990 Skagen
Danmark

Havnevagten

Døgnvagt telefon:  
+45 98 44 13 46

E-mail: hv@skagenhavn.dk