Julehilsen 2025

Julehilsen 2025

17. december 2025

Inden længe står både Jul og Nytår for døren. 2025 har været et år, hvor aktiviteten ved virksomhederne og på kajerne i Skagen havn har været intens og med en travlhed, der har været en fornøjelse at se på.

Fiskeriet har gennem hele året været præget af flere og ofte større landinger end det vi tidligere har set, og statistik opgørelser viser at både mængder og værdi af fisk vokser. Fiskeindustrierne er gode til at tiltrække landingerne, hvilket er med til at udbygge markedsandelene i fiskeriet.

Havnens øvrige forretningsområder udviser også øget vækst, og der er skabes dermed nogle stærke værdikæder, som konkret smitter af i lokalsamfundet og mange andre steder i Nordjylland.

Skagen Havns arbejde med bæredygtighed har gennem hele året været en central del af organisationens arbejde og havnens udviklingsprojekter. Der er flere nye projekter omkring bæredygtighed i støbeskeen, og inden længe udsendes havnens udbud på landstrøm til krydstogtskibe. Investeringerne i at udbygge tilstrækkelig infrastruktur og nye faciliteter til fiskeriet og andre skibstyper fortsætter dermed.

Fra Skagen Havn vil vi gerne takke alle interessenter, samarbejdspartnere og kunder, for det rigtig gode samarbejde og de gode dialoger vi mødes med.  Sammen kan vi sikre en fortsat positiv erhvervsudvikling i og omkring havneområdet, og det ser vi fra Havnen frem til at være en del af også i det kommende år.

I det år der nu går på hæld, har vi yderligere styrket organisationen sådan, at vi på kompetent vis kan fortsætte og udvikle de gode samarbejder. Medarbejderne ved havnen yder alle en stærk indsats og vi ser frem til at servicere havnens kunder også i 2026.

Vi ønsker alle en rigtig Glædelig Jul & Godt Nytår.

Skagen Havn er en aktiv erhvervshavn med fiskeri, fiskeindustri, værft og servicevirksomheder i en hovedrolle. Aktiviteter knyttet til fiskeriet er kerneområdet, der også skaber omsætning.


Administration

Telefon: +45 98 44 69 11
Fax: +45 98 44 54 45
E-mail: sh@skagenhavn.dk

Adresse

Havnevagtvej 30
9990 Skagen
Danmark

Havnevagten

Døgnvagt telefon:  
+45 98 44 13 46

E-mail: hv@skagenhavn.dk