Nye velfærdsfaciliteter til fiskerne på Skagen havn

Nye velfærdsfaciliteter til fiskerne på Skagen havn

17. juli 2023

Det er nu igen muligt for fiskere fra andre havne at tage bad og vasketøj på Skagen havn.

I foråret blev den gamle auktionshal revet ned for at give plads til en ny bygning, og dermed blev velfærdsrummet til udenbys fiskere, som lå i en del af hallen, også nedlagt.
I stedet fik fiskerne adgang til et nyt velfærdsrum i fisketerminalen, som drives af Skagen Fiskeriforening, dog uden mulighed for bad og tøjvask.
Efterfølgende har netop muligheden for at tage bad og vaske tøj været efterlyst fra flere sider. 

For at imødekomme efterspørgslen har Skagen Havn nu etableret bad og vaskefaciliteter i den vestlige ende af fisketerminalen. Adgang til rummet vil, som i det tidligere velfærdsrum, være med den samme kode eller kort, der anvendes til adgang til landstrøm og vandstandere.    

Det betyder, at der nu er nye og opgraderede bad- og vaskefaciliteter for fiskere fra andre havne. Samtidig vil fiskerne fortsat have adgang Skagen Fiskeriforenings velfærdsfaciliteter. 

Skagen Havn er en aktiv erhvervshavn med fiskeri, fiskeindustri, værft og servicevirksomheder i en hovedrolle. Aktiviteter knyttet til fiskeriet er kerneområdet, der også skaber omsætning.


Administration

Telefon: +45 98 44 69 11
Fax: +45 98 44 54 45
E-mail: sh@skagenhavn.dk

Adresse

Havnevagtvej 30
9990 Skagen
Danmark

Havnevagten

Døgnvagt telefon:  
+45 98 44 13 46

E-mail: hv@skagenhavn.dk