![]() |
|
||||||||||||||||||
Du er her: Forside |
Print siden |
|
Klimapartnerskabs aftale med DONG EnergyOprettet dato: 24. september 2010 Energi til mereSkagen Havn, Frederikshavn Havn A/S og DONG Energy indgår klimapartnerskab. Parterne skriver under den 24. september under konferencen ENERGI TIL MERE
Strømforbruget skal reduceres, og Skagen Havn og Frederikshavn Havn A/S vil markere deres klare opbakning til den vedvarende energi. Det er de mest markante ambitioner i den klimapartnerskabsaftale, som underskrives kl. 11.15 i dag i Arena Nord, Frederikshavn. Ved samme lejlighed bliver der lejlighed til at bese Frederikshavn Havns nyerhvervede elbil, som vil være udstillet på messen.
"Der er fortsat stor fokus på energiforbrug, klima og vedvarende energi. Vi skal som erhverv være med i front, og derfor er vi konstant på udkig efter nye partnere, der kan inspirere og stimulere os i dette arbejde", siger havnedirektørerne Preben Reinholt og Willy B. Hansen.
Med underskrift på Klimapartnerskabet ønsker havnene at signalere, at der støttes op om de tanker og ideer, der ligger bag kommunens ønske om at være en energibevidst kommune.
Fra Frederikshavn Kommune, der ejer begge havne, siger Borgmester Lars Møller:
"Vi tager nu endnu et skridt i arbejdet med at realisere visionerne bag Energibyen Frederikshavn. Frederikshavn skal være blandt de første "fossilfrie byer" i den moderne verden, der overgår til forsyning med udelukkende vedvarende energi. Visionen er at omstille det private og offentlige energiforbrug i Frederikshavn by til vedvarende energi".
Begge havne vil via køb af de såkaldte RECS certifikater sikre, at der produceres en mængde grøn strøm, svarende til havnenes interne forbrug.
"Jeg er glad for, at vi kan hjælpe Frederikshavn Kommune og de to havne i denne spændende proces. I fællesskab kan vi som minimum reducere det årlige energiforbrug med 15%. Og vi kommer til at arbejde tæt sammen på mange forskellige fronter, eksempelvis om at få mere strøm fra nye vindmøller", fortæller DONG Energys markedsdirektør Allan Schefte.
Repræsentanter for de lokale medier er velkommen ved underskrift af aftalerne og den pressekonference som afholdes i direkte tilknytning hertil. Følgende vil være til stede:
|
![]() |
||||||||||
|
||||||||||