Du er her: Forside Skagen Havn Nyheder Ministerbesøg på Skagen Havn

Print siden

Ministerbesøg på Skagen Havn


Oprettet dato: 16. marts 2012



Minister for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen besøgte fredag den 16. marts Skagen Havn.

 

Ministeren blev modtaget af Skagen Havns bestyrelsesformand Werner Broberg og Borgmester Lars Møller.

 

I programmet var der indlagt en bustur på havneområdet, hvor ministeren kunne se nogle af de aktiviteter der i dag er med til at holde hjulene i gang. På busturen blev Carsten Hansen ligeledes orienteret om de udviklingsplaner Skagen Havn har med henblik på at skabe vækst og arbejdspladser, ministeren viste stor interesse og var positiv omkring emnerne.

 

I besøget var indlagt et besøg ved Karstensens Skibsværft hvor Direktør Knud Degn Karstensen tog imod ministeren. Her var der lejlighed til at besigtige byens største private arbejdsplads, og blive orienteret om at netop udvidede infrastrukturfaciliteter er en forudsætning for at kunne øge aktiviteterne og der i gennem skabe yderligere arbejdspladser ved værftet.

 

Ministerens besøg blev afsluttet med en uformel frokost og rundbordssamtale på Havnekontoret. Her var der bl.a. lejlighed til at drøfte hvilke muligheder ministeren så for at understøtte havnens udviklingsplaner og jobskabelse.

 

I besøget deltog yderligere Erhvervsdirektør Niels Christensen og Erhvervskonsulent Gitte Hyttel Nørgård begge fra Frederikshavn Kommune. Ligeledes deltog LO Formand Cai Møller, Politisk Konsulent Alexander H. Nepper fra Danske Havne og Folketingsmedlem Bjarne Laustsen.



Kontakt

Administration:
Havnevagtvej 30
9990 Skagen
Danmark

Telefon: +45 98 44 69 11
Fax: +45 98 44 54 45
E-mail: sh@skagenhavn.dk

Havnevagten:
Døgnvagt telefon: +45 98 44 13 46
Fax: +45 98 45 03 38

VHF kanal 16,12
E-mail: hv@skagenhavn.dk